Kolding Bådelaugs Hygge-race m/k

Kolding Bådelaug inviterer til åben kapsejlads

lørdag den 29. juni

hvor vi ønsker at kombinere en afslappet kapsejlads med et hyggeligt socialt samvær. Tanken med sejladsen – Kolding Bådelaugs Hygge-race m/k – er at sejladsen sejles typisk af mand og kone (mand og kvinde). Dette er valgt for primært at lægge vægt på det sociale og sekundært på kapsejladsen.

Sejladsen skal gå fra Kolding til Aarø og afvikles som en respitsejlads med første start kl. 10.00 fra startlinie udlagt øst for indsejling til Marina Syd og med måltagning mellem molehovederne på henholdsvis havnen på Aarø og Aarøsund . Sejladsbestemmelser se nedenfor.

Vi har reserveret havnepladser i havnen på Aarø.

Om aftenen kl. 19.00 er der fællesspisning i teltet ved Aarø´s Perle. Her venter der os en to-retters menu bestående af

Reje/kaviarmousse på salat med dressing og flütes

Stor skinkeschnitzel med brasede kartofler og pommes frites, ærter og bearnaisesauce

Hertil kan købes drikkevarer.

Vi har rådighed over teltet hele aftenen, hvor der vil være plads til hyggeligt samvær og fortælling af løgnehistorier. Hvis der bliver stemning for en lille sving-om i løbet af aftenen, har vi medbragt lidt musik.

Deltagerbyret pr. båd incl. 2 personer er kr. 600,- som dækker:

Startgebyr

Havnepenge

To retters menu på Aarø´s perle samt

morgenmad før skippermødet lørdag. Der vil også være mulighed for at smøre  en “klemme” til turen.

Herudover kommer drikkevarer, som købes på Aarø´s Perle.

Vi åbner vores klubhus i Kolding fredag aften før sejladsen til hyggeligt samvær for de sejlere, der vælger at overnatte på Marina Syd i Kolding.

Vel mødt til en spændende kapsejlads og et hyggeligt socialt samvær.

Kapsejladsudvalget

Kolding Bådelaug

Samlet program

Fredag den 28. juni

Åbent klubhus hos Kolding Bådelaug fra kl. 17.00

Lørdag den 29. juni

Morgenmad i Kolding Bådelaugs klubhus fra kl. 8.00

Skippermøde i Kolding Bådelaugs klubhus kl. 9.00

Første start kl. 10.00

Ankomst til Aarø i løbet af eftermiddagen – bindebajer i teltet hos Aarø´s Perle

Fællespisning med præmieoverrækkelse fra kl. 19.00

Socialt samvær – resten af aftenen.

Tilmelding:

Tilmelding sker på nedenstående tilmeldingsblanket, senest søndag den 16. juni.

Efter afsendelse af tilmelding bedes du straks overføre startgebyr på MobilPay 84160. Mærk betalingen med “Bådens navn”. Alternativ kan beløbet indsættes på konto nr. 0759 3224484452 og mærket “Bådens navn”.

  • Her kan du vælge hvilke typer forsejl du ønsker at kunne gøre brug af. Valget indgår i beregningen af dit måltal. Du kan således afgive flere valg.

Sejladsbestemmelser:

Sejladsen afvikles som respitsejlads.

Besætningen består af en mand og en kvinde

Første start kl. 10.00.

Start gul bøje ved indsejling til marina syd og blå motorbåd

Mållinie – mellem molehovederne på henholdsvis havnen på Aarø og Aarøsund

Der sejles efter søvejsreglerne.

Kapsejladsudvalget finder måltal for hver enkelt båd ud fra bådtype og den oplyste valg af sejl.

Dommerbåden bemandes af Kim Fredslund, som kan kontaktes på telefon 26 39 28 34