Pinsetur til Bogense

Pinseturen gik som bekendt i ĂĄr til Bogense. Der deltog 15 bĂĄde med et samlet antal deltagere pĂĄ 3l personer.

Vi mødtes til bindebajer kl. 13.00 lørdag eftermiddag. Efter en række praktiske foranstaltninger startede vi på cykel mod Harridslevgård Slot, hvor vi fik en rundvisning af Ulla Rasmussen. Ulla forklarede levende om slottets historie.

Om aftenen var der fælles grill i Bogense Sejlklubs klublokale. Stemningen var rigtig god og blev bestemt ikke dårligere, da vi afviklede det traditionelle Amerikanske Banko. Der var et hav af gaver og mange gik hjem med favnen fuld af præmier. Præmierne var sponseret af Dansk Marineudstyr, Kolding Skibs Proviant, Det gamle Apotek i Tønder og vores medlem Bjarne Munk. Tak til sponsorerne.

Søndag var der afgang til Gyldensteen Strand med bus kl. 9.30. Også her fik vi en spændende rundvisning med Jens Bækkelund som meget kompetent rundviser. Vejret viste sig fra sin bedste side og efter rundvisning spiste vi vores medbragte mad under åben himmel.

I bussen på hjemvejen var der 100% opbakning til en ny gang fællesgrill om aftenen. Igen en rigtig hyggelig aften, som blev afsluttet med en fælles oprydning og rengøring af klubhuset. Så kunne alle selv bestemme, hvornår man ville afgå næste morgen.

En rigtig hyggelig Pinsetur med stor opbakning til de praktiske gøremål.

Kjeld Hansen – Indigo – har selv nedenstĂĄende link til hans video fra turen. En flot video, der giver et fint indtryk af turens program. Klik pĂĄ linket.

Video