Sjov med vand og Red barnet

I år har vi valgt at sammenlægge Sjov med vand og vores Red barnet aktivitet.

Begge aktiviteter aktiviteter henvender sig til børn og unge, så det passer fint sammen.

Sjov med vand arrangerer vi efter det samme koncept som tilligere år, dog afvikles det i år kun over lørdag den 15. august.

I lighed med tidligere år, har vi  vi lånt Dansk sejlunions Torm aktivitetstrailer, der byder på:

 5 oppustelige SUP-boards
 3 windsurfboards med komplette rigge
 4 sit-on-top kajakker
 Våddragter og svømmeveste

Der vil fra kl. 10.00–16.00  være hjælpere til stede, som guider og hjælper børn og unge godt i gang. Vores gummibåd er med som sikkerhedsbåd, så alle kan føle sig trygge.

Noget for hele familien

Uanset om du har lyst til selv at prøve aktiviteterne, nyde en dag ved fjorden eller bare være en del af det hyggelige fællesskab, er du hjertelig velkommen.

Kom i bil eller kom sejlende – vi glæder os til at se jer!

Vi har brug for hjælpere!
Har du lyst til at give en hånd med til vandaktiviteterne i løbet af dagen – fx hjælpe børnene i gang eller holde øje fra land , så kontakt meget gerne Tim Larsen på telefon 22309956. Alle bidrag er velkomne, og du bliver en vigtig del af en fantastisk weekend!

Vi har for skippere

Vi har brug for nogle medlemmer, der vi lægge båd til de ca. 40 gæster vi får besøg af fra Red barnet. Det drejer sig om 8 familier og 7-8 frivillige.

Tilmeld dig nedenfor, og vær med til at give nogle børn og voksne en hyggelig dag ud over det sædvanlige.

Til vore skippere

Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 hvor deltagerne fordeles på de forskellige både og udrustes med redningsveste.

Conny Frost Jakobsen, der står for Red barnet aktiviteteten, vil sørge for lidt grillmad til frokost – også til de skippere, der lægger båd til Red barnet aktiviteten.

Vi sejler hjem kl. 15.00 og afleveres deltagerne fra Red barnet.

Vi satser på, at tænde grillen igen kl. 17.30, således at de skippere, der ønsker at deltage i en hyggelig grillaften, når aktiviteterne er slut, kan samles ved grillpladsen.

Du medbringer selv mad og drikke.

Tilmelding som skipper senest 08 august – gerne straks

Vi ved godt, at mange måske er på sommertogt endnu ved sidste frist for tilmelding, men vi har brug for at dit tilsagn som skipper så hurtigt som muligt,  så vi ved, hvor mange både vi råder over.  Tak for din forståelse,

Torm-trailer-(1)