Paradisbugten

Navnet “Paradisbugten” dækker over et område på sydsiden af Kolding fjords udmunding lige før Løverodde. Her har klubben lejet et stykke jord og etableret en anlægsbro. Broen lægges ud hvert år i perioden ultimo april til ultimo september. Udlægning og indtagning af broen udføres af klubbens medlemmer i fællesskab. Vi mødes fra morgenstunden i klubhuset og aftaler slagets gang over en kop morgenkaffe. Med et hold på 6 til 8 personer tager det en formiddag at lægge brofagene ud og gøre baglandet klar til sæsonen.

Broen kan frit benyttes af klubbens medlemmer til hverdag og i week enden. Gæstesejlere er ligeledes velkomne i det omfang der er plads. Broen anvendes endvidere til klubarrangementer. Blandt andet fejrer vi hvert år Sct. Hans ved broen.
Inde på land er der etableret grillplads med faste borde/bænke. Nogle af borde er etableret med overdækning, således at en mindre byge ikke behøver at ødelægge samværet.

Det er vigtigt, at vi passer på området. Husk derfor at efterlade området, som du gerne vil modtage det. Affald skal tages med ind til havnen.