Praktisk del af duelighedsbevis 2024

Koldig Bådelaugs sejlerskole tilbyder undervisning i praktisk sejlads for voksne i klubbens to L-23, med henblik på erhvervelse af den praktiske del af “Duelighedsbevis for Lystsejlere”.
Kurset henvender sig til

  • nybegyndere, der gerne vil finde ud af, om sejlsport er noget for dem,
  • ægtefæller der gerne vil blive bedre under neutrale former,
  • samt sejlere der gerne vil have genopfrisket eller pudset deres viden af.

 

På sejlerskole vil du bl.a. lære om:

  • Klargøring og vedligehold
  •  Manøvrering og behandling af sejlbåd
  •  At gå ud og ind af havnen for sejl
  •  Sikkerhed til søs
  •  Nødprocedure f.eks. mand over bord
  •  Søvejsregler
  •  Knob og stik
  • og ikke mindst godt sømandsskab og ansvar

Der er tale om praktisk undervisning i båden på vandet, der tager udgangspunkt i Dansk Sejlunions kursusmateriale.

Tilmeld dig her

Vejledning til tilmeldingsblanket:

Feltet “Hvilke dage kan du sejle” udfyldes med navnet på de ugedage du kan sejle – f.eks. “Mandag og onsdag”. Bruges til at fordele kursisterne på de enkelte ugedage. Du kan vælge mellem mandag, tirsdag, onsdag og torsdag

Feltet “Øvrige kommentarer” – her kan du anføre kommentarer til sejlerskolelederen.

Vi har desværre ikke ledige pladsen til den kommende sommer,

Lektioner

Der sejles 1 gang om ugen på forskellige dage normalt fra kl. 18.00 til kl. 21.00.
Der sejles fra først i maj til medio september med ferie i hele juli måned. Vi sejler første gang 2. maj.

På hvert hold er der 3 elever og en instruktør og det tilstræbes, at holdene sammensættes således, at eleverne har nogenlunde samme baggrund.

Info møde

Vi afholder informationsmøde om den nye sæson, mandag den 18. marts 2024, kl. 19.00

Her vil vi fortælle om sejlerskolen og forløbet hen over sommeren.  Der vil være mulighed for at tilmelde sig som elev til sejlads, med eller uden eksamen, til den praktiske del af duelighedsbeviset.

Er du ikke medlem af Kolding Bådelaug, er du naturligvis velkommen til at deltage i vores infomøde. Når du tilmelder dig som elev, kræver det at du bliver medlem af Kolding Bådelaug.

Priser

Kursus·                     Kr. 1.400
Medlemskab·                     Kr.   700
Familiemedlemskab·                     Kr.   900